11

Debut som blogger – og Dukaner

Nu har jeg fulgt jer og læst mange af jeres indlæg gennem det sidste stykke tid, og synes det er på tide, jeg giver mig til kende…

Jeg er ny Dukaner (startede d. 5. januar). Jeg startede faktisk ved et rent tilfælde, og kendte intet til kuren, før jeg startede. Min svigerfar har fulgt kuren, og tabte på et halvt år ca. 25 kg. Hold da op, det var inspirerende, men jeg tænkte, at jeg ville aldrig kunne leve af kød og undvære mine elskede kulhydrater forklædt som pasta, ris, kartofler og brød! Et par dage efter alt den gode jule og nytårsmad meddelte svigerfar så, at nu var det på tide for ham at tage kuren op igen. Og fordi jeg var meget nysgerrig på koncentet og fordi vi var på ferie hos svigerforældrene, var jeg ikke sen til at sige: Nå, men så starter jeg også på den kur! Så det gjorde jeg. Jeg gik i gag med at læse om Dukan, og fulgte ellers bare hans kostråd. De tre første dage var kæmpe hårde! Ville have chips, ville have chokolade, ville have is, ville have boller. Ja, ville bare have alt, der havde en lille bitte kylhydrat i sig. Og det i sig selv var jo også skræmmende…. At min krop var så afhængig af hurtig energi. Men jeg holdt ud, og det viste sig hurtigt på vægten. Det gav jo virkeligt motivation til at fortsætte. Også efter ferien var slut. Så der er jeg nu… Dukaner siden d. 5. januar. Jeg tror selv på, at denne gang har jeg fundet de vises sten – og at det ok skal lykkes at få smidt de overflødige kilo. Faktisk må jeg sige, at de første 8 kilo røg forbavsende hurtigt, og det kan jo kun motivere en til at blive ved. Jeg var helt høj i starten, og tænkte, at med den fart ville mit mål om at smide lige knap 25 kilo være nået inden sommer…. Men ak ak…. Så nemt var det naturligvis ikke. De sidste par uger er det gået ret trægt med at tabe noget som helst – også selvom jeg har opgraderet på motionssiden OG overholder kuren til punkt og prikke….
Men ellers havde det jo nok også været fro godt til at være sandt 🙂 Det vigtigste er jo også, at jeg holder fast i både kur og motion. Og så skal jeg nok nå mit mål…

Jeg er bare lidt nysgerrig…. Hvor meget har i planlagt at tabe? Hvor meget har i tabt? Og hvor længe har det taget jer at tabe det, i har tabt jer til nu?

Jeg glæder mig meget til at dele op-og nedture med jer. For vil meget nødig virke som hverken frelst eller fanatisk over for min omgangskreds, der jo ikke er på kuren. Og det er jeg bange for, jeg hurtig kan komme til, når jeg nu selv synes det her fungerer fint for mig, så vil man jo gerne dele sin glæde med alle… 🙂

majse77

11 Comments

  1. Velkommen som blogger.
    Det med stagnation oplever stort set alle på et tidspunkt. Hvis du gerne vil have resultater lidt hurtigere igen, kan du prøve at skære ned på forbruget af tolererede og af mejeriprodukter nogle dage.
    Jeg har allerede tabt mig og er i fase 4. Tabte mig 20 kg. på omkring 100 dage, mener jeg at huske det tog mig.

  2. Jeg har fra den 14. juni 2012 og til nu tabt mig 8 kg – ikke specielt meget, men jeg har også følt, at jeg skulle være lang tid om stabiliseringen. Jeg er nu igang igen og skal blot tabe 4 kg. mere, men det er selvfølgelig også nok. Jeg går ca. 1 time om dagen i raskt trav og så dyrker jeg styrketræning hjemme på gulvet med handvægte og kroppens egen hjælp.
    Til tider er det hårdt hele tiden at være så fokuseret, men det bliver en livsstil synes jeg.
    God vind til dig fortsat!

  3. Synes faktisk ikke, jeg spiser så mange mejeri-produkter…. Youghurt (med havreklid) til morgen mad. Af og til dressing af græsk youghurt til frokost eller aftensmad. Skal jeg måske skære dressingen væk? Det er bare så vældig rart at have noget til grøntsagerne (spiser dem helst rå nemlig). Eller til at blande dåse tunen op med….. Men er meget glad for at høre, at i også har haft en stille periode. Så er det altså helt normalt, og de kilo skal nok ryge.

    (har lige kigget listen med tolereret madvarer – kan godt være synderen ligger der. Har haft stegt nogle rejer i soya et par gange…. Vidste ikke det var tolereret)

  4. Hej Majse77

    Jeg kan se jeg ligesom dig er fra 1977. ;O)

    Jeg startede d. 6. januar 13 og smed 10 kilo på 5 uger. og fik en enormt gnist og motivation til at forsætte kuren. Jeg overholder hovedreglerne i kuren, men spiser dog ikke mellemmåltiderne da jeg ikke er sulten.

    Iflg. planen skal jeg have smidt de 23 kilo d. 14.6.13 (ialt 23 kilo) fra 95 til 72 kilo. Jeg har de sidste par år slet ikke kunne finde motivationen til at starte kur og har derfor taget små 10 kilo på hvilket jeg nu efter 6 uger har smidt. Min drøm er at se 69 kilo på vægten men er tilfreds hvis den sige under 75.

    Jeg har stor glæde af at bage havreklid boller (12 stk) de er nemme og hurtigere at have med på farten hvis dagen er travl og presset og tiden til at lave slankekost ikke er der. De mætter enormt meget og du kan gådt gå 6 timer uden andet

    Motion har jeg gået ture med hunden og er så småt begyndt på min crosstrainer (som har været stumptjener de sidste års tid) samt nogle gulvøvelser.

    Jeg er meget overrasket over hvor mæt jeg har følt mig samt hvor lidt trang jeg har haft til søde sager og kylhydrater.

    selve hjemmesiden her har været en stor hjælp med opskrifter og læse stof fra andre. Dog synes jeg ikke der er noget respons på noget man skriver eller kommentere herinde. Vil være rart med nogle at “følges” med på den hårde vej til mål *S*

    Hilsen Rikke

    • Hej Rikke…

      Ja, jeg savner også en at “følges” lidt med. Måske vi skal blive en slags slanke-buddies? Det kunne være rigtig dejligt at have en at dele det hele med, da det for mig fylder forholdsvis meget lige nu. Jeg er meget opsat på at følge denneher kur til jeg er i mål. Og samtidig opsat på ikke at blive en pestilens for mine omgivelser (nok især kæreste), der jo spiser som han plejer. Han er selvfølgelig glad på mine vejne og støtter mig. Men er måske også en lille smule træt af, at jeg ikke lige er til at overtale til en pizza eller andet junk 🙂
      Jeg startede d. 5. jan., og har næsten samme mål som dig. Vil gerne veje 72, men Dukans beregner siger at 68.9 er den rigtige vægt for mig. Tør man mon håbe på, det kan blive en realitet? Ifølge Dukan når jeg min målvægt d. 16. juni. Så det er jo også næsten samtidig med dig. Synes faktisk allerede nu, at fase tre kan virke meget skræmmende. Men det er måske også fordi jeg ikke har sat mig voldsomt ind i det endnu. Hver ting til sin tid. Lige nu er mit første delmål at komme under 80. Og jeg har bestemt mig for, at jeg først må veje mig på mandag. Så det er jo spændende at se hvor langt jeg er fra mit første delmål….
      Jeg synes også det går fint med maden. Jeg er – lige som dig – også meget overrasket over, hvormeget kød mætter. Jeg er meget forundret over, at jeg stortset spiser den samme mængde kød som jeg før også spiste sovs, kartofler og salat til!

      Skriv endlig hvordan det går med dig…

      Mai-Britt

      • Hej,

        Det kan være sjovt at følges ad og støtte hinanden.
        Min kæreste sagde allerede STOP den 1. uge fordi jeg konstant snakkede om min madplan og regler m.m. Så jeg forsøger bare at “opføre” mig normalt, men kan ikke skjule min begrjstring når vægten viser mindre og mindre. Han støtter mig og siger selvfølgelig også han kan se det på mig. Han siger også han er blevet en smule overrasket over min standhaftighed – når han spiser junkfood samt når vi er ude at spise.
        At jeg ikke endnu er faldet i gør også at jeg bliver mere stædig – jeg er en smule bange for hvad der sker efter jeg synder 1. gang om jeg kommer op på hesten igen eller jeg lader stå til. Så jeg vil bare ikke falde i!!!
        Jeg vejer mig dagligt – da jeg læste at vægten ikke skal være en fjende – men en ven og jeg føler faktisk det er blevet min ven fordi den viser hver gang mindre eller samme vægt. Jeg skriver vægten ned hver søndag morgen i et skema som jeg har lavet hvor jeg kan se min vægtkurve dale. Det motivere mig at se stregen falde. *S* Desuden har jeg målt mig diverse steder på kroppen med målebånd som jeg engang om måneden vil skrive ned. Dette bare for at holde gnisten, hvis nu vægten stopper med at falde.
        En anden sjov ting er at jeg ikke har set mine søskende og forældre siden nytår og ønsker at trække den så meget som muligt så min vægttab bliver størst muligt så de kan se forskellen. *S* Ved ikke hvornår de undre sig over jeg “holder mig væk”. Min datter på 9 år synes jeg er sej og er god til at tage rulleskøjterne når jeg skal ug og så og hun har også godt at ektra motion samt madlavningen deltager hun i – da det er sjovt.
        Mit mål med 85 kilo er netop nået så jeg har også næste delmål som 80 kilo. Lad mig vide hvornår du når dit.
        Hilsen Rikke

  5. Hej velkommen på blog.
    Du kan læse lidt om mig her på blog eller min dagbog på forum,
    så vil ikke skrive en masse her.
    Men jeg har også haft/har uger der ikke sker så meget.
    Men så gælder det om at holde fast og måske se efter om man får lidt for meget at ting fra TT listen,eller der er andet der skal justeres.
    @Merline,jeg tror flest skriver inde på forum.

  6. Hej Majse og velkommen til bloggen 🙂

    Først et tillykke med det du har tabt 🙂 super flot 🙂

    Jeg er som de fleste andre også mest på forumet, jeg hedder “mig” der inde og har en dagbog der men også en blog og det er den som hedder Rita 🙂
    Hvis du læser i min blog vil du også se jeg har haft perioder hvor mit tab stået stille, ja faktisk en periode på godt 4 uger men jeg fandt ud af jeg spiste alt for lidt og jeg havde rod i mine RP Og PG dage, da jeg fik styr på det kom tabet igang igen 🙂

    Jeg har tab 36,3 kg på 8½ mrd og kom i mål i aug. 2012 det gik nu meget godt men så kom julen og jeg faldte i så nu kæmper jeg lige med at smide de kilo jeg tog på der, men de skal nok komme af igen 🙂

    Held og lykke med tabet 🙂

    Rita

    • Hej Rita,

      Jeg kan se du skriver at dit vægttab stod stille i 4 uger fordi du simpelthen spiste for lidt. Jeg spiser kun mine 3 hovedmåltider, og ikke mere – og dette fordi jeg ikke er sulten. Men jeg ønsker jo ikke at mit vægttab skal stoppe i en længere periode. Men jeg er en smule “ideforladt” omkring lette mellemmåltider på p-dage. Men efter at have læst dit indlæg ovenfor så tror jeg at jeg må påbegynde de mellemmåltider.

      K-Rikke

Leave a Reply to lucky Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *