3

Dukan – den fede kur

Dukan Meatza

Som en mand der er glad for kød, så var det ikke svært for fruen at overtale én til at gå med på Dukan. “Hvad siger du? Angrebsfase? 5 dage kun med kød? Er jeg død og kommet i himlen?” Sådan var det dog heldigvis ikke, men tæt på. Forskellen er at jeg stadig lever.

I de 5 dage i angreb tabte jeg 2,6kg. og det er sådan set fint nok. Men det rigtig fede ligger i det jeg spiste – og måden jeg spiste på! Ikke noget med at måle af og veje eller stramme restriktioner på kun at måtte spise tørrede bønner med tre dråber vand (jeg ved slet ikke om der findes sådan en kur – men forstå ideen 😉 ) Jeg kunne spise mig mæt i hakkebøf med spejlæg, jeg kunne lave røræg til morgenmad med bacon! Ganske vidst en bestemt bacon, men alligevel! Jeg kunne lave chips af kød! Ikke engang chips behøvede at indeholde grøntsager! De kunne oveni købet blive sprøde og smage af bacon! Og man kunne lave dip til! Ikke kedelige grønsagsstave med dip, nej rigtige mandeagtige chips med dip! 😀

Dog må jeg indrømme at energiniveauet til træning faldt i angrebsfasen, og kroppen ville gerne have nogle grøntsager. Så vekselfasen var velkommen. Det er nu også en luksus for den kødglade mand. For grøntsager er noget du må få, men du skal stadig have mest kød! Værsgo at finde din indre hulemand frem!

Nu har jeg 108 dage tilbage i vekselfasen. Det lyder som lang tid at være på kur, når man oveni lægger de 150 i stabiliseringsfasen. Men med Dukan tror jeg på det! Jeg har allerede fundet mig en ny livret “Meatza” – kød med kød på! Det er jo fantastisk! Eller hvad med lasagne uden tørre pastaplader, der bliver tørre i hjørnerne? Nemt! Erstat pasta med kylling i skiver! (og bechamelsauce med skummetmælk og Maizena – smager fint)

Jeg vil bruge min blog til, som mange af jer andre, til at lægge opskrifter op. Mange af dem vil formentlig være tyvstjålet fra en Dukan side på Facebook, men da det er nemmere og bedre at søge her, så tror jeg det vil være til gavn for flere her.

Så pøj pøj tabere!

woodbase

3 Comments

  1. Hej med dig og velkommen til 🙂

    Hehe ja det må være en rigtig mandekur 🙂 øhh når ja og kvinde kur til en som mig der ikke er til det grønne 😉
    Flot tab i angreb, tillykke med det 🙂
    Opskrifter kan vi altid bruge 🙂 og nup du dem bare hvor du kan 😉 fint med mig bare de er gode hehe

    Åh ja meatza, det er noget der virker 🙂

    Held og lykke med det hele 🙂 og god weekend 🙂
    Rita

  2. Ha ha. Tak for grinet og velkommen til. Håber, du vil oprette din egen dagbog. Hvis du ikke allerede har.

  3. Hej og velkommen på blog
    Flot start du har fået,og ja dejligt med en kur hvor man ikke skal tælle kacl.og afveje maden.
    Lyder godt med nye opskrifter,det kan man altid bruge.
    Forsat god tur ned…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *