7

Et lille set-back

Velkommen i mit lille hjørne

Efter at have fulgt Dukan kuren til punkt og prikke i først 10 dage med angreb, hvor jeg tabte 6,5 kg og derefter cruisefasen i 2 dage, hvor jeg tabte yderligere 2 kg, blev jeg syg sidste torsdags aften. (Jeg er nu absolut sikker på, at influenzaen intet havde med kuren at gøre – vi er faldet på skift som fluer på min arbejdsplads).

Der betød 3 dage, hvor jeg kun spiste lidt yoghurt, inde jeg fik appetitten igen og ialt 5 dage, hvor jeg stort set ikke bevægede mig (haha og faktisk også glemte at veje mig…. utroligt).

Så jeg var noget spændt på, hvad badevægten ville vise her til morgen. Nå ja spændt var nok så meget sagt, for jeg havde godt kunnet mærke, at vægtfaldet var standset. Plus 2,5 kg!!! Det var dog utroligt!!! Så for mig understreger det virkeligt, hvor meget det betyder løbende at spise protein og også at bevæge sig.

Nej… nu skal jeg også være ærlig…. jeg faldt i i fredags (første gang) og spiste hele 2 hindbærsnitter….. uhh yummi. Så jeg kunne også fortælle min hjerne, at hver kage kostede over 1 kg på vægten hahaha.

Bortset fra det, synes jeg det kører ok med kosten. Lige nu er det stadigvæk en lettelse for mig mentalt, når jeg har proteindag, for så skal jeg ikke tænke så meget over maden. I denne uge har mine døtre været her, og så var det jo første gang, jeg skulle kombinere min kost med almindelig mad til dem – og det er gået fint. Jeg har lavet ialt 4 forsøg på marengs….. og det virker altså bare ikke i min ovn. Nu ta’r jeg lige en pause med det….. jeg kan ikke tåle tanken om flere sammenkrømpne dutkager.

I disse dage arbejder jeg, sammen med en kursuskammerat, på at få lavet en problemformulering til vores eksamensopgave (reminder til mig selv om, hvorfor jeg ikke gider mere efteruddannelse de næste lange tider) og så er jeg gået igang med at rydde min lille rækkehushave for efeu og vildt voksede buske. Så nu har jeg en halvt ryddet have…. og en mega bunke grene og blade på min terrasse (som skal saves i stumper, så de kan komme med haveaffalds-afhentningsbilen, da jeg ikke selv har bil)) Det skal nok gi armmuskler 😉

Har du prøvet dette med, at vægten ligefrem stiger?

 

Mette1966

7 Comments

  1. Hej Mette
    Håber du fik nydt kagerne,nogen gange skal vi jo falde igennem,vi er jo kun mennesker,men mon de er skyld i 2,5 kg 😉 jeg har da også dage hvor vægten er gået op med 1 kg,så går der et par dage og så er den faldet igen.pt.går det langsomt,men så glæder jeg mig over det jeg har smidt.Og Mette du er ikke alene om de dumme “dutkager” de kører heller ikke for mig 😉
    held og lykke med opgaven,og god arbejdslyst i haven.
    Forsat god kamp
    kh.Lone

    • Hej lucky Lone 🙂

      Nej, jeg tror heller ikke kagerne kan få skylden…. men mentalt får de den… så jeg kan holde mig på måtten en anden gang muligheden byder sig 😉

      En lille trøst, at du også har sloges med “dutkagerne”…. jeg synes efterhånden, jeg har prøvet mange varme og tidsindstillinger 😉

  2. Hey Mettte.

    Jeg vejer mig en gang i ugen, og nogle uger har jeg også taget på. Så ved jeg som du siger, at det er fordi jeg ikke har spist nok, og især ikke drukket nok vand, og rørt mig nok. Så gir’ jeg den lige en skalle og ugen efter ser det fint ud igen 🙂 Tror det er meget naturligt at vi rent biologisk, som kvinder har en lidt svingende vægt, og min kan altså god svinge 2-4 kg. 🙂

    Bare du hænger i, så skal det nok gå 🙂

    Jeg er glad for at vi har hinanden herinde og på forumet, til at støtte og bakke op, når tiderne er lidt mørke. Jeg er sikker på at vi “løfter sammen i flok”, som en ræve rød ræv! :p

    • Hej Cookie

      Jeg tror, du har fuldkommen ret 🙂 Det var min 3. uge på Dukan, så på nogle områder synes jeg stadig, jeg er novice og lige skal finde rytmen 🙂

      Ja, det er godt forummet til opmuntring 🙂

  3. Der er jo flere ting, som ikke har været helt optimale i den forløbne uge 🙂
    Men rent videnskabeligt er det ikke muligt at tabe 8,5 kg på 12 dage. Selv hvis du levede i et land med hungersnød, kunne det ikke lade sig gøre. Så derfor er en stor del væske, og det vil svinge op og ned. Men glæd dig over det, du har tabt. Det er jo superflot. Og med alt det havearbejde har du jo motionen helt på plads.
    Jeg tror, at de fleste af os har prøvet, at vægten gik op, og det har nok noget med væske og cyklus at gøre.
    På med vanten. Det skal nok gå 🙂

    • Nej, du har ret, Maj… haha sammenligningen med hungersnøden var ret god, synes jeg… tak for den 🙂

      Jeg har heldigvis slet ikke tabt modet…. jeg kan jo (desværre) se, at der er flere på forummet, der synes, det er lidt svært nu, så det er super, når flere byder ind med konstruktive idéer til at komme videre 🙂

  4. Ja jeg har også prøvet at vægten steg, det er lidt nedtur men den skal nok falde igen siger min erfaring mig 🙂 og ja faldet i tror jeg vi fleste har prøvet og mener selv det er ok engang imellem da det ellers bliver såå surt og man måske helt opgiver.

    Dejligt at se du ikke har tabt modet, du skal nok nå dit mål 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *