De havde foreller på tilbud i Rema i weekenden, så bestemte mig for, at det skulle prøves. Jeg har derfor her i dag fået denne lækre ret.
Jeg pakkede forellen ind i sølvpapir. Jeg fyldte den med krydderurter (rosmarin og persille), salt, peber og citronskiver. Så lagde jeg halve fed hvidløg, en gulerod i skiver, 4 asparges, 2 cherrytomater samt et kvart salatløg i pakken. Til sidste kom jeg en lille smule olivenolie på, og så i ovnen i ½ time på 180 grader.
Jeg lavede en sauce dertil af 2 dl vand, ½ bouillonterning, 1 spsk linessa 0,1% flødeost fra Lidl, lidt citronsaft, salt, peber, oregano og lidt maizena sauce jævner.
Jeg serverede retten med en skive dukanbrød – svarende til 1 spsk havreklid.
Det skal siges, at det er de eneste grøntsager, som jeg har spist i dag, så derfor kunne jeg få så mange 🙂
Det ser rigtig lækkert ud, Karina – Fisk er godt, fisk i folie er supergodt 🙂
Hej Karina.
Det ser godt ud tak for mad forslaget 🙂