Er alene hjemme i den her weekend, så har virkelig haft mulighed for at få lavet noget forskelligt mad i dag. Derfor får I lige et par billeder af min aftensmad her til aften, og så lige et enkelt billede af min frokost i morgen.
Jeg bestemte mig for, at jeg ville lave en 2-retters menu til aftensmad i dag – bestående af muslingesuppe og fiskesandwich.
Muslingesuppe
Jeg lavede suppen af nedenstående ingredienser, men den kan sagtens videreudvikles, da den blev meget tynd, så det skal jeg lige prøve mig lidt frem med.
- 1 kvart løg
- karry
- ½ l vand
- 1 bouillon terning
- 3 spsk fromage fraise
- peber
- 20-30 muslinger
Jeg svitsede løg og karry først, og så tilsatte jeg vand og bouillon terning. Det lod jeg koge i 10 min. og så tilsatte jeg fromage fraise og peber i 5 min. og til sidst puttede jeg muslinger i. Jeg havde købt frosne muslinger, så de skulle ikke tilberedes først.
Fiskesandwich
Inspireret af denne opskrift lavede jeg mig en fiskesandwich til hovedret. Da jeg har pp-dag i dag blev det dog uden grøntsager, og den blev måske ikke helt så spændende, som den i opskriften. Jeg lavede dog kun 1 burgerbolle af følgende:
- 1 bæger pasteuriserede æggehvider
- 1 spsk. havreklid
- 1 spsk. fromage fraise
Jeg bagte den i 15 min. ved 190 grader.
Fiskebøfferne lavede jeg på følgende måde – inspireret af samme opskrift.
- 5oo g fiskefars
- 1 kvart løg
- 20 hakkede muslinger
- ½ tsk. chilipulver
- 1 fed hvidløg
- purløg
- 1½ æggehvide
- 1 spsk. skummetmælk
- lidt salt
Jeg lavede 6 bøffer ud af denne portion og bagte dem i 35 min. ved 190 grader.
Til sidst lavede jeg en dressing af 1 spsk. fromage fraise, lidt citronsaft, purløg og lidt peber.
Pizza
Inspireret af endnu en opskrift besluttede jeg mig for at lave en pizza til frokost i morgen. Bunden lavede jeg nøjagtigt som i opskriften. Den skal forbages i 5 min.
Mit fyld bestod af:
- 2 spsk. tomatpure
- 100 g skinkestrimler
- 2 tomater
- ½ løg
- 20 muslinger
- lidt fedtfattigt mozarella
Jeg bagte så pizzaen i yderligere 20 min.