4

Ny blogger og lidt om “Angreb”

Hej Alle Dukaner

Så fik jeg tildelt en lille del af bloggen her i Dukanforummet, og det mener jeg forpligter lidt.
Kent bruger dog lidt tid og kræfter på dette, og så er det jo rimeligt at vi alle fylder lidt på af egen erfaringer og viden, synes jeg.

Herinde vil jeg være kendt som Van Post, og det er flere grunde til, hvilket jeg ved en senere lejlighed nok skal forklare. Jeg har også en blog udenfor, der lyder navnet Vanpost og der er du naturligvis velkommen til at kigge forbi.

Og hvad er så grunden til, at jeg er gået igang med Dukan?
Tjoh, årsagen er den simple, at jeg ved et øjebliks kedsomhed tilbage i september 2013 tilmeldte mig ultravasan, der er et 90 kilometer langt løb i de svenske skove. Problemet er egentlig bare, at jeg endnu ikke har løbet så langt, og jeg vejer alt for meget til at komme gennem løbet på de maksimale 15 timer.
I 2013 har jeg dog gennemført 6 marathons og kommer også til at løbe en del før august.
Ikke desto mindre er jeg for fed.
Derfor Dukan.

Når jeg læser herinde, og andre steder hvor der er folk der ønsker at tabe sig ved hjælp af “proteinrelaterede” diæter, møder jeg ofte skuffelsen efter den første periode, hvor der er flået 2-3, ja måske 4 kilo af på kort tid!
Desværre ser jeg ikke rigtig forklaringen nogen steder, og det fremgår faktisk heller ikke af bøgerne. Hverken opskrifterne eller selve manualen, skal vi kalde den det?

Men “hemmeligheden” hedder glykogen. De tal der kommer her, er gennemsnitlige, men der er, så vidt jeg har kunnet finde ud af, ikke så store forskelle.

Vores kroppe er jo bygget op af celler. De bliver så sat sammen på alle mulige måder, og udfører  forskellige opgaver. I denne forbindelse er der to områder vi kigger på, nemlig muskler og lever. Begge disse grupper opbygger lagre af glykogen.
Musklerne kan holde på ca. 400 gr. glykogen og leveren ca. 100 gr.
Hvert gram glykogen kan binde 2-3 gr. vand. I regnestykket her bruger jeg 2,5 for nemheds skyld.

Den samlede vægt for glykogen og vand udgør altså 400 + 100 = 500 gr. dette ganger vi med 2,5 og får 1250 gr. vand. De 2 tal lægges sammen 1250 (vand) + 500 (glukogen) = 1750 gr. eller 1.75 kilo.

På Dukan kuren starter alle med at spise stort set ren protein, hvilket betyder, at vores depoter af glykogen bliver tømt. Og det går stærkt. Grunden til det, skal findes i, at vores vigtigste redskab, hjernen, KUN vil have glykose til at fungere på. Her kunne jeg så tilføje, at der er nogen der kan klare sig længe på meget lidt ;o), men det gør jeg ikke …

Nuvel. Efter et par dage på ren protein, vil vores glykogendepoter være tømt, og vupti, vi har “tabt” 1.75 kilo.
Har du været rigtig dygtig, og udeladt salt, eller ihvertfald skåret meget ned på det, vil der således være en masse vand, der er drænet fra systemet, og som yderlige vil trække kilo ud af kroppen.

Men det er hovedårsagen til, at vi taber relativt meget i angrebet.
Og det er også derfor, at vi tager på igen i vekselfasen, da der igen bliver tilført kulhydrat/glykogen, og depoterne lynhurtigt rager til sig, og gemmer til “dårlige tider”

Hvorfor så bruge Dukan?

Jo, der er naturligvis også andre ting der sker i kroppen, men det vil jeg komme tilbage med.

Og husk nu jeres træning. Ud over at brænde kalorier af, giver det en voldsom selvtilfredsstillelse at komme afsted. Om det er en gåtur, løbetur, cykel, crossfit eller hvad dælen det nu er, så GØR det.

Og lad os sammen blive en flok “tabere”

Gi den gas og bliv
SUND, SLANK OG SEJ

Hilsen
Van Post

Van Post

4 Comments

  1. Hej Van-post
    Tak for relevant og seriøst input.
    Dukan er ingen mirakkelkur, og måske heller ikke lige den kur jeg ville vælge, hvis jeg skulle tabe mig til ultravasan.
    Jeg forstår dit behov – men du bør også forstå, at dine muskler,også under træning, har reelt behov for kulhydrater.
    Go (run..??) for it – og pøj-pøj
    Sys

    • Hej Sys

      Du har helt ret mht. kulhydrater. Men det giver dog et par fordele på nuværende.
      Ved at tømme depoter helt, fylde op igen, er det muligt at øge indholdet i depoterne, og det kan iden grad komme mig til gavn ved løbet.
      Og så er der naturligvis bonussen ved at se vægten falde så hurtigt.
      Endelig, når jeg træner i disse dage, starter jeg med tomme depoter, og på den måde går jeg direkte i “muren” og lærer at håndtere det.
      Jeg vil dog skunde mig at tilføje, at mine distancer er på ca. 5 km og ikke længere. Jo, den ene dag løb jeg 9 km, og der var jeg HELT færdig.
      Men egentlig meget spændende at mærke kroppen på den måde.
      På søndag løber jeg et marathon i Kalundborg, så fra torsdag fylder jeg depoter. Så må vi se om teorien holder i praksis.
      God dag til dig
      Sund, slank og sej
      Van Post

      • Super teori med at tømme depoterne skulle gøre det muligt at øge depot mulighederne. Er det noget du har nogle artikler om eller?
        Glæder mig til at høre hvordan en løber reagerer på dukan. For kan sige at ved tung styrketræning kommer “muren” engang imellem på protein-dage.

  2. Hej Velkommen på blog.
    Dejligt med nye indlæg,her er lidt stille 😉
    Det giver jo god mening det du skriver,der er godt gang i dine løbesko,jeg har også prøvet at komme i gang med at løbe men er gået i stå igen,har ikke været den store fan af at løbe men vil nok gi det en chance til.
    Håber du kommer godt gennem løbet på søndag.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *