22

Ny “dukaner” og ny blogger.

Hej alle sammen. 

Jeg har oprettet denne blog for at kunne dele min egen udvikling med andre, og for måske endda at kunne finde motivation når der kommer nogle nedture.

Min kæreste A og jeg startede på kuren i går. Han vejede 91,7 og jeg vejede 64,7. Vi er ikke meget overvægtige, men ønsker begge to at tabe omkring 10 kg. Da vi startede med at komme sammen for 2½ år siden ca, vejede vi begge hvad vi skulle. Så vi har levet lidt for godt i den tid vi har været sammen, men det er slut nu! 😉 .

A er mere til motion, hvor jeg er mere til sund mad. Han er en MEGET typisk mand på “mad området” og elsker hakkebøffer, pomfritter, bearnaise, pizza og så videre. Han er ikke til at få til at spise lidt anderledes mad, derfor var jeg lidt betænkelig da han sagde han gerne ville være med på kuren. Jeg understregede for ham, at jeg ikke gad høre noget brok når vi skulle prøve ny mad, og indtil videre har det da også kun været minimalt med brokkeriet 🙂

Dag 1, 1. fase: I går lavede jeg citronfromage og dukan brød. Til morgenmad fik vi Cheesy vaniljeyoghurt, til frokost fik vi tunsalat og til aftensmad fik vi kyllingedeller med et stykke brød til.

Vi var begge to sultne da vi skulle i seng, da vi ikke var blevet mætte af kyllingedellerne selvom der var omkring 400 g til hver + brød. Vi vidste ikke hvad vi skulle spise, da vi jo havde spist den portion brød der er tilladt, så vi måtte gå sultne i seng efter en noget fesen kop te. Men jeg regner med vi bliver bedre til at finde på noget snackværk når vi bliver lidt mere garvede til denne kur! 🙂

Dag 2, 1. fase: I dag har morgenmaden så stået på det samme som i går. Frokosten har bestået af kyllingedeller fra i går, tunsalat og et stykke brød. Aftensmaden bliver til As glæde nogle hakkebøffer med lidt løg og noget dip.

Noget jeg undrer mig meget over ved i dag er, at min vægt stod på 63,3. Det er altså den vægt jeg skulle være på når mine 4 dage i attackfasen er overstået. Jeg går ud fra det er væske? Selvfølgelig kan ens vægt variere meget alt efter hvor meget man har spist osv, jeg synes bare alligevel det er et voldsomt fald med 1,4 kg. Men jeg brokker mig ikke!
Humøret har også været rimelig svingende.. Mon det har noget at gøre med at jeg prøver at stoppe med at ryge, og oven i hatten kvitte sukkeret? Jeg tror det nok 😉

Kom gerne med råd til snacks der ikke indeholder havreklid! 🙂

Hav en god aften

Randay

Randay

22 Comments

  1. Hej Randay. Vi har prøvet at fryse små glas cheasy vanilje. Det fungerer fint, men skal tages ud af fryseren ,noget før den skal nydes. Den krystaliserer en del, men smagen er superfrisk, på grænsen til det lidt sure, hvilket vi godt kan li 🙂
    Vi er på første dag i vekselfasen fra idag!

    • Hej Fru P
      Har set tænkt tanken med at fryse yoghurten faktisk, men kom væk fra det igen. Må hellere prøve det, for det lyder rigtig godt! Tak for idéen 😀

  2. Hej!
    Det er da også hårdt at starte på både rygestop og kur, samtidig! -Men held og lykke med det.
    Forslag til snack; Kyllingpålægsskiver, med hytteost og purløg. Græsk yoghurt med lidt vaniljepulver, evt. + et par dråber flydende sødemiddel. Fromage frais, lavet til en dressing med hvidløg, chili, en dråbe flydende sød og håndfuld rejer, til brødet.
    Jeg synes ikke at jeg er sulten i løbet af dagen, men jeg spiser også ret mange gange, men små portioner.
    Startede i mandags d. 7/1-13. Skulle ha’ to dage i angrebsfasen, 72 eller 74 dage i vekselfasen. Resten har jeg lige pt. glemt, men har det stående et sted. Skal tabe mig ca. 10,5 kg. Har i dag fredag tabt 2,8 kg. Så det går stødt og roligt fremad.
    En PG dag kan fx. se sådan ud;
    Morgen: Græsk yoghurt med havreklid og flydende sød.
    Formiddag: hytteost, kylligepålægsskiver, agurkestave.
    Frokost:Omelet med et par skiver kalkunbacon, tomatskiver og purløg.
    Eftermiddag:fromage frais smagt til med hvidløg og groft revet agurk.(som taziki)
    Aften:Hakkebøf med bløde løg, spejlæg, revet peberrod, icebergsalat med agurk og hj. lavet dressing med krydderurter. (uh, det var godt!)
    Aftensnack, hvor den sødetand bider hårdest hos mig: 1 glas cola light, kaffe med flydende sød, (har ellers ALDRIG drukket kaffe med sukker), sødet græsk yoghurt.
    Håber du kan bruge noget af det, evt. selv bygge videre med egne idéer.
    God fornøjelse og pøj pøj
    Heidi
    ps. tager gerne imod kritik, rettelser osv. og fortæl gerne, hvis jeg helt har misforstået konceptet 🙂

    • Hej hws1975 🙂

      Sikke mange gode idéer, det lyder som noget der til nød også kan stille lækkersulten! Jeg synes det er svært at finde opskrifter på noget “lækkert” der ikke indeholder havreklid, jeg vil nemlig gerne reservere min portion så jeg kan få et stykke brød med pålæg, så alle forslag er meget påskønt!
      2,8 kg på 5 dage er da super flot synes jeg, så er du da hurtigt kommet noget tættere på dit mål :-). Nu glæder jeg mig også bare til på søndag, hvor jeg må få nogle grøntsager! Jeg savner noget der knaser 😀
      Hav en god weekend!

  3. Vi er 3 i familien som gerne vil tabe en 5 kg. Vi startede i mandags for 5 gage siden. De 4 dage har vi kun spist kød og mækle produkter, har også lavet nogle små boller med hvede og havreklid. Det var lidt svær i starten men synes det er gået godt.
    Jeg har overhovede ikke følt sult, men min mand har haft det lidt svær med at undvære aftens hyggen, så der har jeg lavet en vaffel og ud fra samme prinsip som bollerne. De var godt nok bløde men ok med lidt sky, med lidt vanilje og sød middel.
    Det har været lidt en udfordring med mad pakken, men synes nu det er gået godt, en bolle, hytteost der er smagt til evt. med frisk basilikum, samt noget kød, evt. rejer i en dressing ( hjemmelavet ) med rejer, og et sytkke fisk, som er dampet i ovnen. Super godt.
    De næste 5 dage bliver gode der kan vi starte med grønsager, det bliver godt.
    Efter 4 dag på kuren har vi tabt 3 kg. så vi klager ikke.
    Vi har endda ikke været gode nok til at gå gået en god tur. Men det virker stadig.

  4. Hej og velkommen på blog og som dukaner 🙂
    Må sige du er modig at tage det hele på engang,men flot.
    Flot tab på de første dage,håber du/i stadig er ved godt mod

    • hej jeg er ny og vil lige høre jeg læste at der var en der havde brugt lidt hvedemel til bollerne må man det ? og er lidt tørgær tilladt hilsen Lone

  5. Hej, kan du sige mig om man må spose mere havreklid end de 11/2 spiseskefulde? Jeg er i angrebsfacen på 5 dag og skal have 5 mere.
    På forhånd tak

  6. Er også helt ny og lige færdig med angebsfasen skal tabe 30 kg tabt 3,8 indtil nu. Så jeg er glad. Nu er det så der pludselig er en del opskrifter med ost,hvor megt må jeg spise af det og hvor mange % må osten max være på
    På forhånd tak

  7. Nu har jeg været på dunkan kuren siden d.2 jan. det med at man kan tabe 5 kg hver 10 dag passer ikke på mig. jeg har tabt 4 kg. øv. jeg skal tabe 15 minst. Ved ikke om det er normalt eller jeg gør noget forkert. mvh jeanet

  8. Hej 🙂 ..
    Er helt ny og skal til at starte på kuren imorgen med min kæreste vi har både købt bogen og kigget på opskrifter men der er noget som jeg stadig er lidt i tvivl om og måske ikke helt har forstået ordentligt men hvor længe skal man være i angrebsfasen`? :)..

  9. Jeg er lige begyndt og er på kuren. dag 2 nu.Fase 1. Nu lyder det en anelse kedeligt, bare med yogurt til morgenmad.Du må gerne få kød og spejlæg med evt. lidt ekstra eggehvider i. Det fylder da mere. Yogurten kan du da komme hvedkliden i.Så sker der da lidt med yogurten. ; – ) I kan jo også lave de der pandekager.

    Hvor længe vil I køre fase 1 ?

  10. Lige startet idag. Læst bogen- brød ???? Men nogen der har erfaringer med paraffinolie – og hvir får man fat på det ????

  11. Hej. Er der nogen der kan foreslå noget der knaser ? Noget at tygge på. Det er absolut det værste ved kuren for mig, at alting virker blødt med blødt til. Er der ikke nogle protein holdige bønner eller ærter eller andet, man kan riste på en pande og drysse over, hvad som helst? Kød med spejlæg til er altså blødt. Skyr med havreklid er altså blødt. Skinke skiver rullet om hytteost er blødt.
    Jeg har syndet og ristet nogle mandler – hakket dem groft – og drysset dem over. Men jeg må jo ikke mandler, så er der nogen der kan et fif.

    Hilsen Mariane

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *