4

Velkommen indenfor i mit liv

Ja må jo heller starte med at præsentere mig selv. Jeg er en ung kvinde på 28 år, der altid har været slank og kunne spise lige hvad jeg ville…. Lige indtil jeg for 8 år siden fik min datter! BAAM!! 30 kg overvægt smasket lige midt i fjæset!! Jeg skal lige hilse og sige at min krop da tog revanche for alt det jeg jeg hidtil havde stoppet den med.

Nå, men endnu et yndigt barn er kommet til senere og jeg kan nu kalde mig en stolt mor af to smukke unger på hhv. 6 og 8 år. Men heller ikke sidst graviditet gjorde noget godt for figuren. Alt hvad jeg havde tabt i de to år der gik imellem dem, tog jeg på igen, og siden er vægten bare gået op af.

Jeg har egentlig aldrig gjort noget for at smide det – dertil er jeg alt for madglad! Hvilket er min absolutte største last og kamp, jeg ELSKER mad og jeg overspiser gerne hvis jeg kan komme afsted med det!

Men men som så mange andre faldt jeg over Dukan-kuren i et ude og hjemme, og tænkte det kunne være noget, men glemte det hurtigt igen i endnu et madorgie. I starten af februar måned blev jeg så opmærksom på at en af mine bekendte var gået på Dukan-kur med stor succes, og så var vejen klar for mig. Så hurtigt hjem og snakke med kæresten der også har lagt sig en del ud de sidste år, og vi blev hurtige enige om at den skulle prøves.

D. 22/2 var så vores første dag på Dukan, og nu 22 dage senere har jeg smidt 6 kg. og kæresten 7 kg. Vi havde håbet på meget mere (alt det her med lynkur og slank i en fart er totalt drømmetænkning!) men vi er også tilfredse bare det går nedad.

Den sidste uges tid, har dog været svær! Af en eller anden grund er vi begge bare kommet til et punkt hvor vi har den vildeste lyst efter alt det vi ikke må få! Så igår endte vi på Jensens bøfhus og ind røg en frokostkylling med hele pivtøjet (og jeg lover at 3 uger uden fedt sørger for den vildeste payback hvis man snyder!!) men gudskelov stod vægten stille imorges, så ingen straf for en smule synd – denne gang!

Imorgen drager min 8 årig datter og jeg til Frederikshavn, hvor den står på hotelophold, lækker buffet og Rasmus Seebach koncert. Og her må kur være kur! Det er så sjældent jeg har mulighed for at gøre noget som dette med hende, så mens drengene hygger hjemme med playstation, god mad og drengehørm, så hygger vi tøser med god musik, lækker mad og tøsefnidder!

Jeg glæder mig, men vil selvfølgelig have i baghovedet at jeg ikke skal smovse overdrevet meget, men blot nyde maden til jeg er mæt, og så håbe på at vægten lørdag morgen stadig er til at holde ud at se på!

Jeg håber i alle får en helt fantastisk dag 🙂

Kram fra Anette

Anette1983

4 Comments

  1. I må også have en fantastisk tur på hotel og det hele 🙂
    Og tillad dig selv at synde en gang imellem ( lad være med at kalde det snyde, for så giver det dårlig samvittighed) …
    Det gør, at du kan holde ved og samtidigt være tilfreds 🙂

  2. Kender godt der der med at der skal ryge en hel masse kg på få dage,men 6 og 7 kg det er da flot.Håber i nyder turen,og så er det bare at forsætte igen når i er hjemme.Vent et par dage med at veje dig hvis du kan nogle gange skal man ikke skeje formeget ud før det ses på vægten.
    God weekend….

  3. Dejligt at læse din blog. Jeg synes, at 6 og 7 kg er flot.
    Jeg håber, I havde en dejlig tur til Frederikshavn på tøsemanér. Og ja, der skal være plads til at snyde lidt en gang imellem. Du skal bare huske at nyde det, mens det står på. Og som Lone siger, så er det måske en god idé at vente et par dage med at veje dig. Så kan kroppen lige nå at finde sit leje igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *